En blog om livets små og store genvordigheder

Køb kopivarer

Der er nu faldt en dom, som gør indholdet af denne artikel uaktuelt. Læs venligst de mange gode kommentarer.

Hvis du hører til dem, der tror, det er ulovligt at importere kopier af Gucci, Rolex, Louis Vuitton, Dolce & Gabbana, og hvad de hedder alle sammen, så læs videre.



Lovlig import af kopivarer

Uanset om du har været på ferie i udlandet, eller om du køber kopivarerne på internettet, er det 100 % lovligt at købe og indføre kopivarer i Danmark til eget forbrug.

Tager du for over 1.350,- kr. med hjem fra et land uden for EU skal du betale moms og told, men det gælder uanset om det er kopivarer eller ej, så udover du selvfølgelig skal ligge omkostningerne til prisen, er det ikke noget, du behøver at tænke nærmere over.

Priser på kopivarer

En hurtig søgning på nettet efter replica + produktnavn kom op med disse priser:

  • Ray ban solbriller fra knap 150- kr.
  • Gucci tasker fra knap 1.500,-
  • Dior tasker fra 1.100,- kr.
  • Louis Vuitton wallet fra knap 1.000,- kr.
  • Dolce & Gabbana shirt fra knap 100,- kr.

Kopivarer til du skammer dig

Fra alle sider advares vi mod at købe kopivarer. Særlig appelleres der til vores samvittighed.

Kopivarer bliver handlet af kriminelle uden moral og produceres i mange tilfælde under kummerlige vilkår, nogle gange også af børnearbejdere, lyder det.

Ingen skal være i tvivl om at vi absolut er imod enhver form for børnemishandling, men som altid er verden mere kompliceret end som så.

Lovligt slaveri

Antallet af afsløringer med horrible vilkår for arbejdere, der producerer varer til lovlige virksomheder, er desværre alen lang.

At Coca Cola ejer fabrikker, hvor folk bor og arbejder under slavelignende forhold er almen viden, der har været kendt længe. Men også skandinaviske virksomheder som Hennes & Mauritz bidrager lystigt til festen.

”I gigantiske produktionshaller, hvor støjen er enorm og luften fyldt med bomuldsstøv, sidder fattige cambodjanske kvinder og knokler for at lave billigt tøj – blandt andet til hylderne i Hennes & Mauritz’ 56 butikker i Danmark.
(…)8.000 arbejdere producerer T-shirts for H&M. Ifølge avisen Expressen arbejder der underernærede børn på 14-15 år på fabrikken under forhold, der minder om slavernes.( …)
”Når pigerne besvimer, bliver de slæbt hen på fabrikkens sygerum, hvor de får en sprøjte, inden de sendes hjem. Medicinen, der uddeles i sygerummet, skal de ansatte selv betale.

Det er svært at forestille sig at ”kriminelle” skulle byde folk betragteligt værre forhold.

I øvrigt handler den udbredte snak om børnearbejde ofte mere om beskyttelse af vestlige virksomheder end om at hjælpe de fattige børn, men den diskussion falder uden for dette indlægs rammer.

Summa summarum, det er ikke din sociale samvittighed, der skal afholde dig fra at købe dine kopivarer.

Tolden knalder din Gucci kopi

Uanset om du selv bringer kopivarer over grænsen eller om de bliver sendt med fragt, risikerer du, at told og skat knalder dig til dem, der har rettigheden til originalen.

Det er fuldstændig uhørt at en offentlig myndighed meddeler private erhvervsdrivende, hvad du importerer til Danmark, men det bliver værre endnu.

Advokater fylder folk med løgn

Ofte er det MAQS Law Firm, der repræsenterer en stor del af de kendte mærkevarer, som bliver orienteret af Told og Skat. MAQS Law Firm sender så breve ud til folk, hvor de gør opmærksom på at indførelse af kopivarer er ulovligt og forlanger tårnhøje erstatninger i 25.000 krones klassen og destruktion af varerne for ikke at trække folk i retten.

Problemet er bare, som det tydeligt er fremgået, at folk ikke har gjort noget ulovligt og at kravet er helt hen i vejret. Det ved MAQS Law Firm selvfølgelig godt.

Alligevel synes alle med forbrugerrådet i spidsen, at vi skal lade være med at købe kopivarer, fordi de handlende er uden moral!

– Hvor er Told og Skat og MAQS Law Firms moral, spørger vi bare?

Advarsel

En lille advarsel skal der dog sluttes af med. Pas på med varernes kvalitet. De er ikke underlagt de krav som der trods alt er til indhold af kemikalier, nikkel osv., så du skal ikke ukritisk købe kopivarer der f.eks. kommer i kontakt med huden.

Og vær så i øvrigt opmærksom på at import reglerne ikke er ens i hele EU. Du kan komme alvorligt i klemme, hvis du f.eks. ved en mellemlanding uforvarende kommer til at importere kopivarer til Italien.

Læs evt. mere på: www.taenk.dk



210 Responses to Køb kopivarer

  1. Forbrugere af kopi-varer søges!

    Kære alle,
    I forbindelse med et bachelor projekt om danskernes forbrug af kopi varer, står jeg og skal bruge nogle frivillige til et interview om netop dette.
    Så er du en glad forbruger af tasker, sko, smykker, solbriller, tørklæder, tøj mm. af de kendte fashion mærker såsom Gucci, Louis Vuitton og Prada, så er du lige den jeg står og mangler.

    Har dette din interesse, så skriv til mailen: r.lindebjerg@gmail.com

    På forhånd mange tak.
    MVH Rikke Poulsen, Odense

  2. Jeg ryger nok en tur i “møllen” også.
    Har købt 2 par sko(basketl støvlelignende) i samme str. men i forskellig farve, samt 4 skjorter i samme str. ligeledes i forskellige farver.
    Skoene er til min søn, og skjorterne havde jeg tænkt mig at vi kunne deles om, da vi er samme str.
    Skat har også her været så flinke at “opsnappe” min lovligt indkøbte pakke, men det er nu en måned siden, og jeg har intet hørt fra nogen omkring noget.
    Pakkens værdi er på 1375kr incl. forsendelse, og det har jeg også indsendt til toldmyndighederne på forhånd, netop for at undgå forsinkelser her i Danmark.

    Jeg har derfor startet med at efterlyse min pakke hos post.dk, og samtidig skrevet til Skat og informeret dem om at jeg har efterlyst pakken, og at jeg vil være nødt til at politianmelde de som jeg kan se sidst har haft min pakke i hænde, hvis ikke jeg kan få at vide nøjagtigt hvor pakken befinder sig pt.

    Syntes at det utroligt, at man bliver ved med at chikanere folk, som køber ting fuldt lovligt.
    Venter på respons fra Skat, hvis de altså har tid til at beskæftige sig med en simpel borger i Danmark, men de har sikkert for travlt med at lefle for de store internationale virksomheder, som jo så gladeligt betaler deres skat her i landet…hrmmm…

    • Ja jeg forstår godt du tænker sådanne nu er det bare således at alle de store varemærker ikke bryder sig om at deres varemærke bliver krænket, og lavet replica af til en meget billigere penge end originalvaren. Gucci, Rolex Luis vutton etc har store advokat firmaer som passer på deres varemærker overalt i verden også i danmark og disse advokater angriber alle forbruger som krænker firmaets varemærker såfremt din pakke trækkes ud i stikkontrol hos told og skat task force som checker pakkerne.

      Udover dette kan du risikere at Advokaten gemmer dit navn og hvis du bliver ved med at importet kopi varer og de fanges igen i told og skat taskforce , for advokatfirmaet igen besked om du for anden gang har forsøgt at krænke deres kundes varemærke også kan du igen få et støre sagsanlæg på halsen.

      Kommunikation kan løse mange problemmer kommer man i sådanne en klemme , skal man kontakte advokat firmaet og høre om de ikke kan hjælpe med at man kommer ud af dette og at man aldrig gør dette mere , så vil advokaten nok droppe sagen , det skete med mig da jeg ville teste systemet for at se om de overhovedet cheke kopi varer og det gjorde de og jeg måtte ned på mine små knæ og høfligst forklarede advokat firmaet budde & Schou om at dette var en fejl og at jeg bare ville teste dette og at jeg aldrig gør det mere og sagen endte lykkelig for mig.

      Hvis i alle ser synspunktet fra de store firmaers vinkel,
      GUCCI , ROLEX, LUIS VUTTON, Etc de mester millioner om året grundet kopi af deres varer så det er vel normalt de beskytter deres varermærke ikke.

  3. Hej alle.
    Jeg har de seneste dage faldet over en del netsider med falske varer.
    Jeg er faldet over et par Nike sko og 1 snapback kasket.
    Jeg har virkelig overvejet at købe de 2 varer pågrund af den billige pris. Desuden er siden jeg har fundet dem på ikke en “fupside”, jeg kan se at mange har købt derfra og er 100% tilfredse.

    Men som forbruger er jeg selvfølgelig meget nervøs overfor told og så videre. Og jeg vil jo helst ikke komme i problemer.

    Synes i jeg skal købe varerne?

    • er pakken fra light in the box?
      Husk kommer pakken udefra eu skal du betale told og import moms af varen , det kan være mere end hvad varen koster.

      Husk nike har samme pris ca. over hele kloden på deres varer.
      Hvis du vil leve livet med drama så prøv det , har du penge til en
      evt. retssag med nike’s advokat i danmark for at krænke deres varemærke rettigheder.

      Husk at told og skat task force øjner er især rettet mod Nike varer, gucci, rolex , luis etc, håber dette besvarede dit spørgsmål

  4. Hej Foklens

    Efter Rolex-sagen, er der så nogen der har haft held med at købe varer fra Asien til eget forbrug, eller holder de alt tilbage?

    Kunne godt tænke mig at hører om der kun er skrækhistorier derude, eller om det kun rammer dem der køber Ure.

    Personligt kunne jeg godt tænke mig 2 stk Nike NBA Jerseys, med broderet ryg-nummer og hold-logo i stedet for de påtrykte man kan få i Danmark, prisen afviger ikke voldsomt meget fra den danske pris, men det er uden tvivl kopier, det er helt sikkert.

    Tror i den går?

  5. Morten, jeg sendte for sjovt, bestilte jeg et falsk ur for at se hvad der skete , budde og skov sagsøgte mig men det lykkedes mig at kome ud af dette , grundet jeg ville teste systemet for at se hvad der skete så Morten dummer jan.

    Tænk dig om jeg udtaler mig om det jeg ved og har prøvet på egen krop. Skat er pisseligegald om du importet et ur eller flere du risikere erstatningskrav af rettighedsindehaver af varemærket . Jeg fik sagsanlæg for tæt på 20.000 så hold jer nu fra kopivarer nu dommen er faldet.

  6. Jeg er ansat i DHL jeg kender reglerne om folk vil følge dem eller ej , så er det nu ulovligt at importerer kopivarer.

    iflg sø og handelsretten.

    Gør du dette vil du risikerer at blive sagsøgt for at krænke varemærke rettighederne af den pågældende virksomheds advokat som representer virksomheden og beskytter varemærket.

    Du kan risikier told og skat kræver betaling for deres specielle tax task force har brugt tid på at tjekke dine kopi-varer + varen beslaglægges, du kan risiker sagsanlæg på flere tusindkroner fra den sagfører søm beskytter det pågældende varemærke. Alle kan da gøre hvad de vil men ovennævnte er det som du kan risikerer vil ske for dig hvis du importerer kopivarer så tænk dig om inden du handler.

  7. stop jeres import med jeres kopi ure rolex budde og schou
    representer Rolex sweiss det er nu ulovligt at importer rolex ure også til privat brug der er faldet dom i sagen . Hvis du gør dette alligevel skal du være klar på at budde og schou vil sagsøge dig for at krænke varerettighedsmærket rolex S.A. og du vil blive idømt en stor bøde

    • Hold nu kæft med de løgne, i kan ikke sagsøge noget som helst, det er rigtig det er blevet ulovligt i det omfang at hvis det bliver taget i tolden så må i taget det og så er det bare ærgeligt, men det er jo også slået fast at det ikke er køber men der imod sælger i kun kan gå efter, så jeg gør fuldstændig som det passer mig på det område, jeg køber alt det jeg kan slippe afsted med 😉

    • Nikola

      Hvis du arbejder ved DHL, så er det lidt skræmmende, at du ik kender lovgivningen, især hvis du vil rådgive andre. Man bliver IKKE sagsøgt, men varerne bliver blot konfiskeret og sendt til destruktion. Du skal købe større partier hjem, hvor det er tydeligt, at varerne skal videresælges. Så bliver du sagsøgt, men sådan har det nu altid været. Så det ændre Rolex dommen intet ved…

  8. Er der nogen som har erfaring med dette?:

    Jeg har boet og arbejdet i Kina i næsten 2 år, og er nu snart på vej hjem.
    I denne forbindelse har jeg selvfølgelig en masse private sager som jeg skal sende hjem. Ca. 5 m3 vil jeg tro.
    Generelt set er jeg ikke nærvøs for told og moms, da jeg, ifølge skats hjemmeside, told- og momsfrit kan hjemsende privat gods efter at have boet i et land uden for EU i mindst 12 måneder. Og jeg har erfarne folk til at hjælpe mig med dekleration osv.
    Men kan man have boet 2 år i Kina uden at eje en kopi vare? -Tror det næppe!
    Selvfølgelig har jeg hovedsageligt købt originale varer, men sådan noget som fx. DVD film, er nærmest umulige at købe originale hernede!
    Af andre ting kan nævnes lidt sko, tasker, playstation tilbehør samt nogle andre småting.

    Min største bekymring er dog DVD filmene, da vi har ca. 1000 discs, blandet originale og kopier. Ca. 80% af disse er dog originale som er købt i DK, og har derfor en meget høj værdi! Er det dumt at de bliver sendt sammen, hvis der nu skulle opstå problemer?

    Så min sag kort:
    -Mine varer bliver sendt ind i EU. (Dog ikke efter internethandel)
    -Der er blandet original og kopivarer i forsendelsen.
    -Told og moms regler burde ikke være gældende, da der ikke har været tale om en ferie.
    -Der er mange kopi film. Men selvfølgelig kun en af hver! Vil dette blive betragtet som 1 stk af en vare, eller 200 stk af samme vare?

    I øvrigt tak for en masse god info i de forskellige indlæg!

  9. Har købt to Rolex ure fra Singapore over nettet, de er nu taget i tolden af SKAT, og afventer hva der videre skal ske fra advokaterne Budde Schou A/S..

    Den hjemmeside jeg har købt de to ure igennem har åbenbart vedlagt en “gave” i form af 1 stk slips og 1 par manchetknapper af mrk. Paul Smith, dette vidste jeg ikke før jeg fik et brev fra SKAT som lyder:
    Skat har frigivet dine varer.. Altså denne “gave”

    Hvordan kan det blive frigivet når de 2 rolex ure ikke gør?! Det virker da vildt underligt.. :/
    Har jeg ret til at få urene udleveret, da de er købt til privat forbrug!?
    Tak for jeres hjælp..

    Mvh Mette

    • Hej Mette

      Tak for din kommentar.

      Som du kan se, er der faldet en dom, som gør det svære at importere kopivarer, og da du oven i købet har bestilt to stk, tror jeg, du må indstille dig på at afskrive urerne. Men lad os endelig høre, hvordan det går.

    • Mette er dine ure også kopier? For så lyder det virkelig absurt, at Rolex kører den ene sag hele vejen, men vælger ik at håndhæve dommen overfor andre, som kommer i en lignende situation.

        • @Mette

          Det lyder fandme komisk. De trækker en sag angående et ur igennem hele retssystemet, men vælger at lade en pakke med to ure gå fri, selvom der forelægger en dom, som gør at de kan stoppe pakken.

          Muligvis har de overset sagen, eller også har de ik haft tid. Men det er stadigvæk komisk.

  10. Det er nu ulovligt at købe kopivarer over nettet til import i EU. Se Sø og handelsrettens dom af 8 nov og EU domstolens dom af 1 dec..

  11. Hej !!!!

    Sidder og søger oplysninger omkring kopivare… faldte over denne side… virker til i er rimelig inde i regler etc…

    Men lang historie fortalt kort… Jeg har under ferie rejse i tyrkiet, købt nogle fede “g-star bluser” til min søn på 3 år… Dem kan han nu ikke passe mere.. (brugt meget)

    Jeg sælger alt hans brugte tøj… Må jeg videre sælge disse bluser… Jeg har jo købt dem til egen brug… men nu kan han ikke passe dem mere… Hvis jeg oplyser køber om.at de er købt i tyrkiet. ??

    Kom frisk med nogle svar og gerne paragraffer…

    Tak

    Tumsemor

    • Hej Tussemor :-)
      Tak for din kommentar.
      Den er lidt spidsfindig, synes jeg, og jeg har ingen forudsætninger for at svare.
      Jeg vil dog tro, at det er ulovligt, så hvis det var mine, ville jeg kassere dem og glæde mig over, at knægten har haft glæde af dem :-)

    • Salg af kopivarer har alle dage været ulovligt, så den ligger vel lige til højrebenet.

      Sælger du bukserne, og det bliver opdaget, så har du krænket et varemærke, og ikke nok med at køber sikkert bliver tosset, du risikere også problemer med G-Star.

  12. NØD RÅB

    Jeg har bestilt nogle iphones cover til eget forbrug. De ene er Gucci mærket og de andre er Chanel. Zacco advokater som er ansvarlig for Chanel mærket, vil have at jeg underskriver erklæring osv. Snakkede med dem idag, om at jeg på ingen måde har købt de covers for at sælge dem videre, de er købt til eget forbrug, og at det er altså kun er 2 stk. Han begyndte at grine og sagde, at alle kom med de undskyldninger!! Og selvfølge begyndte han at fortælle ig, at det er ulovligt især efter vores kære Rolex sag!!

    Jeg sagde til advokaten, at jeg altså gerne vil have mine vare meget snart, der siger han til mig at det skulle jeg ikke regne med hverken nu eller senere at får dem.

    Plus at de har været sød ved med, ved at ikke kræves erstatningens penge fra mig, men hvis jeg ikke underskriver så kunne jeg risikere at får en bød+ retten.

    Men han syntes ellers at det ville være latterligt, at komme i retten for 2 COVERS!

    så underskrive de papir, det er nok det bedste!!!

    HOLD da op hvor er de manipulerende!!!

    Jeg er så tvivl nu, ved ikke hvad jeg skal tage stilling til nu???

    Skal jeg underskrive papirerne???

    eller

    Står fast?

    er total lost lige nu især fordi ROlex sagen bruger de nu rigtigt meget til deres forsvar!!!. Har ikke snakket med den anden advokat firma MAQS LAW FIRM som er ansvarlige for GUCCI, har læst flere indlæg hvor jeg kan læse flere steder at MAQS virkelig er svær og snakke med.

    Håber nogen kan give mig et råd

    • Hej Bader

      Tak for kommentaren. Som det ser ud lige nu er der vist ikke rigtig nogen, der kan sige, hvad er bedst at gøre. Umiddelbart ville jeg nok droppe det, når det ikke drejer som sig om mere end to covers.

      Hvad siger I andre?

    • Glem dine to covers og kom videre. Det er sikkert ikke det svar, som du søger, men nogle gange skal man vælge sine kampe med omtanke.

      Alt du taber er kostprisen på 2 sølle covers, kontra at du kan risikere at skulle betale for en krænkelse, som alene i advokat salær vil overskride 5-10.000 kr. Dertil kommer vel 2-3.000 kr i krænkelse.

      Læs dokumentet nøje, og underskriv KUN at du acceptere destruktionen. Ikke alt muligt andet.

  13. LÆS DETTE !!!

    Jeg er som beskrevet i denne beskrivelse fra “TÆNK”, slet ikke enig i de udmeldinger som i skriver her inde. Men meget mere tilbøjelig til at lade min sag gå til højesteret, akkurat som det beskrives i denne eksperts vurdering.

    Ekspert uenig i dom om falsk Rolex-ur

    Ekspert sår tvivl om dom i Sø- og Handelsretten. En mand, der i marts 2010 købte et falsk Rolex-ur på en kinesisk hjemmeside, har tabt sin sag og skal afstå sit ur uden erstatning.

    Ekspert uenig i dom om falsk Rolex-ur (billede)

    Gode råd

    Nethandel: Undgå at blive snydt

    Læs også om

    I retten med falsk Rolex-ur

    Prøvesag om kopivarer

    Andre har set

    Kopivarer

    Forbruger taber sag om falsk Rolex

    I marts 2010 købte en mand fra København et falsk Rolex-ur på en kinesisk hjemmeside. Han nægtede efterfølgende at lade uret destruere, fordi det er tilladt for private at købe kopivarer til eget brug.

    Forsendelsen med uret blev med baggrund i en EU-forordning beslaglagt af Skat, og manden blev stævnet af Rolex med krav om at uret skulle destrueres.

    Manden vil ikke have sit navn frem, men sagde til Tænk i februar 2011:

    ”Jeg har kæmpet med den sag meget længe, og det har været utroligt hårdt. Man kommer til et punkt, hvor man bare ikke orker mere – selv hvis man vinder. Jeg ønsker ikke at få en dom, for jeg ser ikke mig selv som en kriminel, og jeg har ikke gjort noget som helst ulovligt.”

    Tirsdag den 8. november 2011 faldt dommen så i Sø- og Handelsretten

    Prøvesag af principiel karakter

    Sagen er blevet betragtet som en ’prøvesag’ af principiel karakter, fordi mange købere af kopivarer har følt sig chikaneret af firmaers krav om destruktion af deres lovligt indkøbte varer – og i nogle tilfælde også store krav om erstatning.

    Sø- og handelsretten fastslog da også, at manden ikke ”selvstændigt” havde overtrådt loven – netop fordi kopien var til privat brug – men det var uden betydning, mente retten, fordi fremstillingen af det falske ur alligevel havde krænket Rolex’ ophavsret og varemærkerettigheder ifølge de regler, der gælder i EU.

    Da uret således ”ikke måtte indføres til fællesskabets toldområde og overgå til fri omsætning” – som det udtrykkes i dommen – skal københavneren acceptere at ”afstå uret til statskassen uden erstatning”.

    Ekspert rejser tvivl om kopidom

    “Dommen er meget overraskende. Den angår fortolkningen af en EU-forordning, som i sidste ende skal fortolkes af EU-domstolen – og det er efter min opfattelse tvivlsomt, om EU-domstolen vil fortolke forordningen på samme måde, som Sø- og Handelsretten har gjort.”

    Det siger adjunkt Clement Salung Petersen, som er ekspert i håndhævelse af varemærkerettigheder på Københavns Universitet, i en kommentar til, at en mand i Sø- og Handelsretten er blevet dømt til at acceptere destruktion af et kopi-ur, han havde købt på internettet.

    Stor betydning for alle forbrugere

    ”En af EU-domstolens generaladvokater har således, så vidt jeg kan se, for nylig afvist den fortolkning af forordningen, som Sø- og Handelsretten lægger til grund,” siger Clement Salung Petersen til Tænk.

    “Efter min opfattelse er sagen derfor egnet til at blive forelagt for Højesteret, som vil kunne bede EU-domstolen om endeligt at afklare dette spørgsmål, som har meget stor betydning for alle forbrugere i Europa”.

    • Tak for indsparket Kim. :-)

      Uden at være advokat vil jeg mene, at indtil sagen evt. ankes og der måske kommer en anden dom, er den nuværende dom gældende.

      Så lige nu ville jeg afholde mig fra at importere kopivarer.

      • Det helt store problem i Rolex-sagen er at sagsøgte ikke engang har haft advokat. Han valgte at køre sagen alene. Hvem i alverden ville kunne vinde nogen som helst retssag uden advokat bistand. Skal have en snak med min advokat i løbet af denne uge, og overvejer kraftigt at køre sagen helt til højesteret hvis vi skulle tabe i sø- og handelsretten.

    • @Kim

      Det hjælper desværre ik nogen, at en ekspert mener den er forkert. Dommen skal ankes, og derefter prøves ved EU domstolen. Og mig bekendt, så er sådanne steder ik verdens hurtigste…

    • Ja, det er jo super- men jeg kan ikke forstå at det først er ulovligt ved køb for over et vist beløb. Ulovligt er vel ulovligt uanset beløbsstørrelse. DU kan jo heller ikke være halvt gravid- så vidt jeg ved…..

      Morten, jeg vil give dig ret, så gør det dog enten lovligt eller ulovligt!

      Når det så er sagt, så mener jeg stadig at det er fuldstændig vandvittigt at en indstans som SKAT kan misinformere som de så åbenlyst gør! Denne side beviser jo også at folk (incl undertegnede) forstå på deres hjemmeside, at det er lovligt- det er ikke nemt som forbruger at forholde sig til noget når man ikke kan finde korrekte svar, et sted som hos SKAT.

      Hvis jeg en enkelt gang er kommet til at betale et indbetalingskort til en af de aviser vi holder her i huset- et par dage for sent, ok så overlever jeg det nok, men hvis jeg derimod får et indbetalingskort til SKAT, så står jeg som en dirrende spids, og VED at det er betalt til tiden, NETOP fordi jeg tror på den institution som værende en af de stor i DK- og jeg føler mig overbevist om at rigtig mange andre ser SKAT som en indstands man kan rette sig efter- det kan man så åbenbart ikke, hvad er det så man skal? og hvornår ved man så fremover at når man læser om noget på en af statens hjemmesider- at det de skriver er korrekt? Jeg er forvirret!

      En anden ting er så at nu har vi så åbenbart fået en regl om at kopi varer til over et vist beløb er ulovligt, men de sager der ER i gang på nuværende tidspunkt- indkøbt under den periode hvor der ingen regler var, de kan jo ikke med rigmelighed dømmes ud fra en regel der er indtruffet EFTER købet, det siger min fornuft mig da- på den anden side, så er der jo åbenbart ikke mere regler for noget, ej heller fornuft, så lad os se hvad som sker.

      Jeg er enig om at det er fint med nogle retningslinier nu, men fornuft, nej det ser jeg ikke at der er i dem!

      • @Marlies

        Det er værd at bemærke, at dommen er fra denne uge, så alt der sket før, har SKAT informeret om via de love, som der var. Og det var Wild Wild West!

        Den nye dom er faktisk god på en måde, da privatkunder i fremtiden ik kommer i klemme. Dommen siger tydeligt, at køberen IKKE krænker, og derfor IKKE skal betale en bod. Så alle som får breve med store beløb med henvisning til dommen, de kan smide brevet i skraldespanden.

        Jeg forstår heller ik, at der er den indfortoldningsgrænse, men som jeg læser det af dommen, så skyldes det, at man på ferie må have kopivarer med hjem. Og det er for at kompensere for dette, at grænsen er som den er…

        • Morten- betyder det så at man stadig IKKE krænker og IKKE kan idømmes en bod? Eller?

          “mindre” detalje at alle køb nu er ulovlige 😉

          Men min tanke er blot nu, alle os som har købt FØR dommen, kan vel ikke dømmes ud fra det- jeg mener os som har sager der er i gang- for hvordan skal man vide andet end det der står på SKAT´s hjemmeside? Og dermed i god tro, køber en vare i udlandet?

          Klart at sager der startes NU efter dommen, de vil kunne dømmes ud fra dommen, men at dømme med tilbagevirkende kraft- det er vel ikke muligt- eller er det i vores “fantastiske” retssystem….

    • Hej igen!
      Jeg har lige talt med varemærkekontrollen, og han sad med den “rolexdommen” foran sig. Han sagde at det havde ingen betydning med prisen ved nethandel, kun ved personlig indførsel og han ville meget gerne vide hvor jeg havde det fra.
      Når jeg læser dommen igennem, kan jeg altså ikke lige gennemskue hvor det står.
      Han sagde helt tydeligt, at der ikke var nogen beløbsgrænser og at en kopivarer er en kopivarer uanset pris.
      Jeg kan læse ud fra dommen at jeg ikke kan stilles til ansvar som person fra rettighedshaver, da det er et privatkøb, men hvor kommer det ind at jeg ved et køb af en kopivarer til en værdi af f.eks. kr.500,- har ret til at få min vare?
      med venlig og nysgerrig hilsen Læerke

        • @Læerke

          Den advokat, som gav fortalte mig om konserkvenserne ved dommen, havde overset en lille detalje.

          Toldgrænsen gælder kun, hvis det er kopivarer, som man fysisk tager med hjem fra ferie, rejser eller andre ture. Den gælder ikke, hvis varen sendes.

          Så en kopivarer er nu en kopivarer uanset købspris. Dvs ALLE kopivarer er ULOVLIGE at importere, hvis de sendes ind i EU.

          Beklager fejlen.

        • @Læerke

          Den advokat, som gav fortalte mig om konsekvenserne ved dommen, havde overset en lille detalje.

          Toldgrænsen gælder kun, hvis det er kopivarer, som man fysisk tager med hjem fra ferie, rejser eller andre ture. Den gælder ikke, hvis varen sendes.

          Så en kopivarer er nu en kopivarer uanset købspris. Dvs ALLE kopivarer er ULOVLIGE at importere, hvis de sendes ind i EU.

          Beklager fejlen.

        • Svar fra Morten :

          Den advokat, som gav fortalte mig om konsekvenserne ved dommen, havde overset en lille detalje.

          Toldgrænsen gælder kun, hvis det er kopivarer, som man fysisk tager med hjem fra ferie, rejser eller andre ture. Den gælder ikke, hvis varen sendes.

          Så en kopivarer er nu en kopivarer uanset købspris. Dvs ALLE kopivarer er ULOVLIGE at importere, hvis de sendes ind i EU.

          Beklager fejlen.

          Læerke:

          Så havde personen i varemærkekontrollen desværre ret alligevel. Så er der jo ikke så meget at tage fejl af !!!

          Egoistisk set er det noget møg, når nu jeg har noget liggende og vente, men set fra et overordnet synspunkt, så er det da tydelige retningslinjer.

          Tak for din update Morten

          • Har netop sendt en mail til “forbruger Europa”.

            Forbruger Europa tilbyder gratis vejledning til forbrugere om køb i andre EU-lande.

            Centret er finansieret af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og EU-Kommissionen.

            At en “uvildig” forbrugerside, der er til for at vejlede dig og mig, giver så misledende oplysninger er bare ikke okay.

            Mail lydende:

            Til trods for jeres information og skats hjemmesides informationer,

            så er min kopivare (1 par høretelefoner fra kina) indraget af told/skat.

            Erhvervsmæssigt brug: Næppe, for et par hovedtelefoner, værdi: under kr.500,- Min datters fødselsdagsgave!

            Jeg synes det er vildt ærgerligt når jeg nu har undersøgt lovgivningen, og så alligevel anklages for at gøre noget forkert.

            Ps. Jeg er bekendt med den seneste dom (Rolexdommen) , men da jeg søgte oplysningerne på nettet og købte varen, var reglerne vel som beskrevet på jeres side? Man skal da også være bekendt med dommen for at vide at det ikke er lovligt på nuværende tidspunkt, da oplysningerne ikke er opdateret.

            Undskyld hvis jeg lyder lidt spids, men jeg er ked af at have mistet min pakke/penge. Det kunne jeg have undgået, hvis lovgivningen havde været beskrevet som den praktiseres.

            Mvh Læerke

          • @Læerke

            Jeg vil råde dig til, at forsøge at henvise til reglerne før dommen. Om det virker, det aner jeg intet om, men det er vel forsøget værd. Du har bestilt varerne på et tidspunkt, hvor andre regler var gældende, og da det hele er trukket ud pga forhandlinger, så burde grundlaget ikke kunne ændres. Det er i hvertfald den eneste chance du har…

          • En lille positiv update 😉 Det lader til at mine høretelefoner er frigivet af Varemærkekontrollen, da jeg lige har fået brev fra post danmark, vedrørende diverse dokumentation til beregning af told.

            Det kunne jo tyde på at de er røget videre i systemet. Jeg krydser fingre 4 dg. til datterens fødselsdag. Mvh Læerke

          • Hovedtelefoner er netop modtaget, så der er ingen logik i det hele. Havde egentlig afskrevet dem, men nu er de der, med en almindelig postopkrævning på importmoms og det famøse p&t opkrævningsgebyr. Positivt for mig, men dybt underligt. Jeg kunne forstå hvis de bare var røget igennem uden at være checket ud, men de har været igennem varemærkekontrollen og det er en kopi, da Ioffer er blacklistet af Dr.Drey. Så det er en kopivarer og den har været tilbageholdt og så alligevel dukker den op som om intet er hændt? I don`t get it!!

      • Jeg har snakket med Skat i dag og de siger også det samme at det kan blive tilbage holdt og destureret uanset pris så det er da lidt træls jeg er dog bare glad for at det jeg havde købt næsten alt sammen kom igennem da det ikke er alle firmaer der gøre noget ved det :-) Men håber da stadig at ham michael går videre til højeste ret og får det omdøbt der for som loven har været indtil videre kan jeg stadig ikke se hvorfor man ikke må købe det til privat brug, så må de sku lave loven om hvis det er.

  14. Efter at have talt med min advokat i dag og diskuteret den dom der netop er afsagt i Sø- og handelsretten vedr Rolex uret, har jeg forstået at det der er årsagen til dommen, formentligt er at det er i orden at indføre kopivarer ifølge Dansk lovgivning MEN ifølge EU regler er det ikke i orden………… Ooooookkkayyyy, FLOT! Hvis det så virkelig er årsagen og grunden til at denne dom kunne afsiges, ja så fatter jeg jo overhovedet ingenting, for hvorfor oplyser SKAT så ikke om dette på deres hjemmeside- samt i den folder man får i det øjeblik at de udtager en varer og videregiver dem til advokaterne der kører sagerne imod os/borgerne.

    Jeg havde INDEN købet, ledt på nettet omkring indførsel af kopivarer fra Kina til Danmsrk, og ikke eet eneste sted fandt jeg at det var ulovligt- ikke eet eneste sted fandt jeg at man lige skulle passe på, fordi der ÅBENBART er en lov i EU som vejer tungere end de love/regler vi har i Danmark. Hvorledes man så lige pludselig kan komme op og hænge på det alligevel- ja det er i hvert fald uden for min fatte evne.

    Jeg HÅBER at den Herre der i Rolex-sagen netop er blev dømt vil anke sagen til det må vel være Højeste ret, for der er jo intet rigmeligt i dette. Hvor POKKER skal en almindelig forbruger vide, at HOVSA der var jo også liiiige dette her der var skrevet med små i nogle EU regler- når alle danske hjemmesider INCL SKAT siger noget helt andet. Hvornår er det så at vi finder ud af at vi faktisk godt må slå ihjel- der står godt nok noget i den Danske lovgivning om at det er forbudt, men i EU reglerne, står der et sted, at det er ok, under forudsætning af det-og-det….. ja jeg spørger bare hvor rigmeligheden og fornuften er henne?

  15. Tak for alle kommentarerne. Debattens omfang viser jo tydeligt, at vi som indbyggere i Danmark er efterladt i en tilstand af retsløshed, hvor systemer og massive økonomiske interesser sættes over almindelig retsikkerhed og anstændighed.

    • Jeg kan ikke lade være med at smågrine lidt. Jeg har lige selv lige fået “konfiskeret” et par hoved telefoner (Dr Dre) Som min datter ønskede sig i fødselsdagsgave. Jeg havde ingen ide om prisen og gik på google jagt. Fandt så til en okay pris og set i bakspejlet, kunne jeg jo godt have regnet ud at det ville være en kopi, men nu ligger de famøse hovedtelefoner fra kina 😉 hos varemærkekontrollen. Hvor var det dog skønt at finde jeres side, så er man da ikke helt alene i verden, og bliver de ikke frigivet, så er jeg klar til at gå hele vejen. Jeg smågriner lidt for jeg gav ca.kr.500,- for dem og hvis det ender i retten, så er det sgu` for komisk.
      Tak for de informative indlæg, så har jeg da en opskrift til de første skridt.
      1. Sig NEJ!!
      2. Hold på din ret
      3. Overhold tidsfrister
      4. Hold al kommunikation på skrift.
      5. Husk lige et smil, hvis vores største problemer er kopi rolex, datterens fødselsdagsgave, osv. Så er vi da heldige.
      Men rent moralsk så er der brug for helt rene retningslinjer, så vi som borgere kan fatte hvad der er rigtigt og forkert. Så kan man da i det mindste selv tage en beslutning om man vil følge loven eller ej.

    • Jeg vil nu ikke mene, at borgerne i DK er retsløse, da denne dom fortæller, hvordan man skal forholde sig til kopivarer. Hvor det før var et nærmest lovløst område, så er der nu sat nogle regler op. Så det er fremskridt, selvom domme er underlig.

      Hvorfor tillader man kopivarer under en vis indkøbspris? Så gør da skidtet ulovligt en gang for alle!

        • Der er faldet en dom, som gør det ulovligt at importere kopivarer, hvis disse er over fortoldningsgrænsen, dvs 1150 kr i købspris. Desuden gør dommen det meget klart, at køber IKKE krænker varemærket, hvilket vil sige, at MAQS og andre IKKE kan opkræve erstatning for krænkelser, hvis de henviser til dommen. Så det vil jeg da mene er positivt, når der endelig er nogle regler, fremfor Wild Wild West :)

Leave a reply