abonner
april 2010
m ti o to f l s
« feb   maj »
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930  

Archive for april 2nd, 2010

Billig ferielejlighed i Kissimmee / Orlando

I forbindelse med vores vinterferie i Florida og det Caribiske Øhav boede vi i en dejlig ferielejlighed i Kissimmee nær Orlando, Disney World og Universal Studios, som vi havde fundet via hotels.dk. Rejsen rundt i Caribien var et krydstogt, så der boede vi selvfølgelig i vores kahyt, men både vores hotel i Miami og denne feriebolig i Oak Plantation Resort – Vacation Villas bestilte vi gennem hotels.dk

Billig Feriebolig

Oak Plantation Resort – Vacation Villas var et ikke helt nyt feriebolig kompleks, men hvor alt fungerede og personalet var meget søde og imødekommende. Netop fordi det ikke er helt nyt, er priserne yderst rimelige, Vi gav lige knap 2.000,- kr. for fem overnatninger i en 2 værelses ferielejlighed, hvor vi havde et soveværelse mens Mathias sov på en sovesofa i stuen.

Standard på ferielejlighed

Der var et fuldt udstyret køkken med kaffemaskine og mikrobølgeovn, bad og toilet, og aircondition og… Der var alt, hvad hjertet begærer. Det hele var ikke nyt, men det fungerede.

Rygning er tilladt

Der mulighed for at leje en feriebolig, hvor det er tilladt at ryge, noget du vil sætte pris på, hvis du er ryger, for det er endnu mere besværligt at være ryger i USA end det er i Danmark. Du kan selvfølgelig også leje en ikke-ryger ferielejlighed, så der er frit valg på alle hylder.

Disney World, Universal Studios og Orlando

Ferielejligheden er beliggende 10 km fra Disney World og 17 km fra Universal Studios, hvilket ikke har den store betydning, da du sandsynligvis har en bil. Men ellers kører der bus eller arrangeres turer direkte fra feriebolig komplekset til begge forlystelsesparker – og der er altså rimeligt gode penge at spare ved at vælge Kissimmee fremfor Orlando.

Bortset fra i storbyerne og de “gamle” byer i USA er der normalt ikke gågader og strøg eller bymiljøer, som vi kender det. Det gør sig også gældende i Orlando og Kissimmee, de hyggelige steder ligger typisk inde i parkerne, så hvis du skal have adgang, kræver det altså en (dyr) billet.

Adventure-lives-on-universal-studios

Billede 1 af 24

 

Priser Universal Studios og Disney World

Det er meget dyrt at gå i Disney World og Universal Studios så mange må, som os, vælge. En 1 dags billet til 1 park i Disney World, der er 4, koster omkring 435,- kr. pr. person, mens en 1 dags billet, der gælder alle parker inden for samme dag, koster ca. 725,- kr, uden Water Park!

Det samme gør sig gældende i Universal Studios. Der koster en 1 dags billet ligeledes omkring 435,- kr. Så det løber hurtigt op, hvis I er en familie på 4!

De lokale fortalte at Disney World var perfekt for mindre børn, mens Universal var bedst til de større. Så da vores søn på det tidspunkt var 16 år valgte vi naturligvis Universal Studios og vi blev ikke skuffet. Sikke nogle rutchebaner!

Vi svømmede med delfiner på Tortola i forbindelse med vores krydstogt, så det sprang vi over, men hvis I ikke har prøvet det før, kan vi varmt anbefale det.

Indkøb i USA

Der er mange penge at spare på forskellige varer i USA, så måske kan I tjene lidt til parkerne ved at handle derovre. :-)

Umiddelbart vil vi pege på ting som computerspil, computerprogrammer, computere, husholdingsmaskiner, barbergrej, musik og selvfølgelig tøj. Når det gælder computere kan der være noget tastaturet, du skal være opmærksom på, og ved artikler der bruger strøm, skal du være opmærksom på at USAs el net er 130 v, hvor vores er 230, så du skal have en konverter, før du kan bruge dem i Danmark.

Også skal du være opmærksom på tolden. Som reglerne er mens denne artikel skrives, må du indføre andre varer for 3.250 kr. hvis du kommer med fly og du er over 17 år, men vær opmærksom på, at der ofte er gode penge at spare, selv om du betaler told.

Hvis du har spørgsmål til at rejse i USA eller bookning gennem hotels.dk eller bare gerne vil smide en kommentar, er du selvfølgelig mere end velkommen.

Denne artikel er en af en række om vores vinterferie i Caribien og Florida. Tilmeld dig vores nyhedsfeed, så du er sikker på ikke at misse en.

Billig overnatning på ferien

Uanset om du søger en billig overnatning i tyskland i forbindelse med en kør selv ferie til Tjekkiet i sommerferien eller en billig overnatning i Norge, når du skal på skiferie eller en ferielejlighed til vinterferien i Florida, er hotels.dk svaret.

Vores overnatninger i USA

Forrige år tog vi på vores livs vinterferie. Vi tog på et krydstogt i det Caribiske øhav, hvor vi med udgangspunkt i Miami sejlede til fem forskellige caribiske øer. Efterfølgende sluttede vi af med en uges ophold i en ferielejlighed i Florida, hvor vi blandt andet besøgte Universal Studios og Kennedy Space Center.

Oprindelig var det vores mening at besøge Disney World, men vores søn var på det tidspunkt 15 år, så da vi fik at vide, at Universal Studios var mere velegnet til teenagere, valgte vi det i stedet – men det er en hel anden historie. Det, vi gerne vil fortælle om her, er vores oplevelse af hotels.dk

Spar 10.000,- kr.

Vi indhentede selvfølgelig tilbud fra forskellige rejsebureauer, men fandt hurtigt ud af at vi med ganske få timers forberedelse kunne spare over 10.000,- kr., og samtidig få en ferie, der var skræddersyet lige netop vores ønsker.

Så efter lidt research bestilte vi flyrejse, krydstogt, hotel overnatning i Miami South Beach og en ferielejlighed i Kissimmee nær Orlando via Internettet. Hvis vi fraregner den tid, vi altid bruger på at undersøge de rejsemål, vi gerne vil besøge, tog det vel alt i alt omkring 4 – 5 timer at ordne det hele – det er sgu da en meget god timeløn.

Nemt, billigt og trygt

Vi er normalt rimeligt friske på at prøve os frem, men når vi er på ferie med børn, skal det bare fungere, og det uanset om det er ferie med baby, badeferie med små børn eller aktiv ferie med teenagere. Vi har prøvet det hele, og det stiller krav til komfort og planlægning. Så vi var lidt spændte på, om det hele nu ville klappe, men alle betænkeligheder blev gjort til skamme. Det fungerede 100%.

Prisgaranti

hotels.dk er verdensomspændende, og trods navnet tilbyder de alle former for overnatninger, du kan finde alt fra sømandshjem, over vandrehjem og ferielejligheder til de ypperste suiter på luksus hoteller. Oven i det hele garanterer hotels.dk at deres priser er de laveste, og hvis du finder samme hotel billigere, får du refunderet forskellen, det må siges at være service.

Kommentarer og spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til selv at planlægge en ferie, eller du har erfaringer, du gerne vil dele med andre, er du meget velkommen til at skrive til os.

Besøg vores sponsorer
De hjælper med at holde siden kørende.
Get Adobe Flash playerPlugin by wpburn.com wordpress themes