En blog om livets små og store genvordigheder

Billig biludlejning på ferien

Vores drømmeferie i vinteren 2009 bestod af 9 dages krydstogt og 7 dage i Florida, men informationerne i dette lille indlæg er brugbare over det meste af verdenen.
USA er bilernes land, så vi skulle selvfølgelig have fundet en biludlejning? Leje af bil var det sidste punkt, vi manglede, efter vi havde bestilt både krydstogt og overnatninger på Internettet.

Discount Biludlejning

Vi kunne selvfølgelig finde en udlejningsbil hos Lej et Lig eller lignende, men det er sin sag at se, hvilken bil man får udleveret næsten 8.000 km hjemmefra, et ½ år efter bilen er bestilt, så hverken i forhold til service eller sikkerhed turde vi løbe an på Lej et Lig eller en anden discount biludlejning. Nu er det også forholdsvist nemt at finde en billig biludlejning i USA, og når vi nu var i bilernes land, ville vi jo gerne køre standsmæssigt.

Pålidelig biludlejning

Vi ledte altså efter en troværdig biludlejning, der kunne levere en bil i den rigtige kvalitet, på det rette sted, til den rigtige tid – og så selvfølgelig til en fair pris. Vi søgte en del, inden vi fandt ebiludlejning, men så var vi heller ikke længe om at bestemme os.
Vi gav 1.540,- kr. for en i 6 dage inklusiv fuld kaskoforsikring, fri kilometer og en fuld tank.
Du skal ikke snydes for det meget positive forløb og de lidt sjove og anderledes oplevelser, vi havde med biludlejning i USA. Wink

Den lejede Pontiac

Leje af bil via internettet

Sådan en standard kontaktformular er ikke altid fyldestgørende, så vi sendte ebiludlejning en noget mangelfuld mail, hvor vi spurgte, om vi kunne blive hentet på Dodge Island i Miami. Dagen efter modtog vi en mail, hvor Rikke fra ebiludlejning havde været inde at undersøge forholdene i Miami, og hvor hun bad om specifikke oplysninger, om hvilket krydstogt vi skulle på, så hun kunne undersøge præcis, hvor skibet lagde til kaj – Se det er, hvad vi kalder, god service!  Laughing
Efter yderligere lidt korrespondance fandt Rikke ud af, at vi kunne blive samlet op af en shuttle bus ved Port of Miami, hvor vi kom i land efter vores krydstogt og blive kørt hen til biludlejningen, og at vi kunne aflevere bilen samme sted 6 dage efter, og igen via shuttle bus blive kørt til Miami lufthavn, hvorfra vi skulle flyve hjem. Når man på den måde bliver holdt i hånden gennem bestillingen så føler man sig helt tryg ved at tingene nok skal fungere når man kommer frem – og det gjorde det da også.

Afhentning af udlejningsbil

ebiludlejning.dk formidlede en bil til os gennem udlejningsfirmaet Dollar. Dollar har en shuttle bus, som kører hver ½ time fra Port of Miami, så da vi var kommet fra borde, var det bare at finde den og sætte sig ind.
Så blev vi kørt de 13 km direkte til kontoret ved lufthavnen, hvor vi underskrev papirerne og fik udleveret nøglen. Det er ikke som i Danmark, hvor man omhyggeligt gennemgår bilens stand og ser efter småskrammer eller lignende. Her udleverer de bare nøglen og fortæller, hvor på den store P-plads udlejningsbilen står, og så kører man – ikke så mange dikkedarer. Inklusiv transport tog hele seancen vel 45 min. til 1 time, så var vi på vej.

Aflevering af udlejningsbil

Afleveringen af bilen forløb endnu mere smertefrit end modtagelsen. Vi kørte op under et halvtag hos Dollar, lod nøglen sidde i bilen og gik hen og tog Dollars shuttle bus til lufthavnen. Det var det. Det kan da vist ikke være nemmere. Laughing

ebiludlejning.dk er udlejningsformidler, der samarbejder med forskellige biludlejningsvirksomheder over det meste af verden. Derfor er det ikke sikkert, de lige kan skaffe en bil der, hvor du skal hen, men da deres netværk er stort, er det et rigtigt godt sted at starte. – Deres priser er konkurrencedygtige og deres service er uovertruffen.

 

Leave a reply