En blog om livets små og store genvordigheder

Kæreste eller ex kæreste

Vi snakker ikke sammen mere. Vi kan ikke tale om problemerne. Jeg respekterer ham ikke længere. Jeg nærer ingen sympati for hende mere. Han irriterer mig. Hun går mig på nerverne. Det er typiske udsagn fra parterne i et opløst forhold.

Kæreste

De fleste forhold starter formodentlig med en dyb forelskelse, og vi gætter på, at ingen er gået ind i et forhold med en kæreste i forventning om, at de en dag ville være ved at kaste op over synet af hinanden. Så hvordan endte det sådan?


Kæreste og ven

Et parforhold går altid fra forelskelse til kærlighed og venskab. Indtil den transformation eventuelt sker, er der ikke tale om et parforhold, men om to småtossede individer, der dyrker hinanden. 🙂 Når kærlighed træder i stedet for forelskelse, får man en kæreste og en ven. En livsledsager, som nogle mennesker kalder det. Hvis et parforhold skal bestå, er det kærlighed til din kæreste, der skal bære det igennem, og det kræver, at begge parter sætter den fælles velfærd først og bidrager aktivt til at øge dens værdi.

 

Din kæreste er et selvstændigt menneske

Intimitet betyder ikke, at din kæreste ikke har ret til et privatliv, eller at din kæreste ikke har lov til at dyrke sine egne interesser. I er to selvstændige mennesker, der til fælles bedste har besluttet jer for at leve sammen. Et parforhold består altså af hver jeres privatområde samt et fællesområde.

Og jo mere I hver især kan bringe med ind i fællesområdet, desto rigere bliver det. Det er lidt ligesom blomster, de gror bedst, hvis de beriges med gødning udefra.

Min kæreste må ikke gå i byen uden mig

Vi ser desværre alt for mange par, der intet kan foretage sig alene, og så er der stor risiko for, at fællesområdet visner hen og dør. Hvis I så samtidig ikke har passet jeres eget liv, er det, at I ender i en situation, hvor I ikke har noget at snakke om, og hvor sympatien for din kæreste forsvinder, og pludselig går hun dig på nerverne og er irriterende. Problemet er i virkeligheden, at du selv er gået i stå. Det evner du imidlertid ikke at se i øjnene eller gøre noget ved. Så i stedet for at tage hånd om det, har du mentalt lagt ansvaret for dit livsindhold over på din kæreste. Derfor bebrejder du kæresten, at han ikke opfylder behov, som det ikke er hans opgave at opfylde.

Min kæreste er aldrig hjemme

Vi gentager utrætteligt, at man skal sætte den fælles velfærd først. Og det skal man. Men det betyder ikke at din kæreste skal underholde dig og udfylde hele dit liv. Ved at forvente det, sætter du netop ikke den fælles velfærd først. I stedet prøver du at trække værdi ud af fællesområdet og over i dit privat område, og så mindsker du værdien af fælles området.

Hvis du keder dig, er det ikke nødvendigvis din kæreste, der er problemet. Ofte vil problemet være, at du selv er gået lidt i stå, og så er det dit ansvar at finde nye interesser. At binde hende på hænder og fødder eller at låse ham fast til hjemmet er i hvert fald ikke løsningen.

Næste gang ser vi på, hvad der sker, når den ene part ikke eller næsten ikke bidrager til den fælles velfærd.

2 Responses to Kæreste eller ex kæreste

Leave a reply