En blog om livets små og store genvordigheder

Sladder og mobning

Fultons tidligere skipper døde sidste uge.

Kort fortalt havde Skipper et projekt, hvor han ved hjælp af gammeldags pædagogik og ægte kærlighed fik mange rodløse drenge til at skifte kurs og reddede utallige af dem ud af deres gryende kriminelle løbebane.

Resultaterne var “naturligvis” en rød klud for den “professionelle” pædagogiske verden med dens manglende resultater. Så da projektet i sig selv ikke kunne angribes, skulle Skipper “selvfølgelig” knuses – og det blev han godt og grundigt på vanlig dansk vis, med karaktermord, sladder og mobning.

Skippers død og historie fik os til at tænke på begrebet neutralitet.

“Det vil jeg ikke blande mig i” eller “Jeg blander mig udenom,” siges det ofte. Men kan det overhovedet lade sig gøre at være neutral eller blander man sig, når man ikke tager stilling?


Konfliktsky danskere

Som skrevet tidligere i et indlæg om janteloven, er åbenlys uenighed og meningsudveksling i det konfliktsky Danmark  desværre en sjældenhed. Vi skulle jo nødig ødelægge “den gode stemning.”

Hvis det var fordi, vi gik rundt og var enige om alting, ville det jo være godt nok, men det er vi selvfølgelig ikke. Hvor to mennesker er sammen, er der altid mindst tre forskellige meninger til stede. 🙂

Manipulation

Vi der er opvokset i 60erne og 70erne er i høj grad blevet “opdraget” ved hjælp af manipulation. Lærer og pædagoger spurgte altid, hvad vi børn gerne ville. Sjovt nok endte det altid med, at vi gerne ville det, pædagogerne og lærerne havde planlagt.

Et skindemokrati af værste skuffe. som blev styret af manipulation og skjult magtudøvelse.

Ikke vold

Den fysiske afstraffelse i skolerne var gudskelov blevet forbudt. Desværre blev den erstattet af psykisk vold, der ofte efterlader betydeligt værre sår på sjælen, og som i mange tilfælde aldrig heles og martrer mennesker langt ind i voksenalderen.

Da man ikke længere slog, og selvfølgelig heller ikke kunne have rigtigt demokrati uden autoritetsforskel, blev afstraffelses metoderne mere spidsfindige og kom i højgrad til at bestå af latterliggørelse, sladder, mobning og udstødelse af fællesskabet.

Når man ikke gjorde eller var som lærerne syntes, man skulle være, havde man “naturligvis” meldt sig selv ud af fællesskabet.

Det minder en hel del om romanen 1984.


Sladder

Hvis man prøver at sætte en dag af til at lytte på det, mennesker snakker om indbyrdes, vil man forfærdes over, hvor mange negative ytringer, der kommer omkring tredje personer, som ikke er tilstede. Sladder er udstrakt tidsfordriv i Lindenlund.

Mobning

Hvor sladder kan være forholdsvis uskyldigt er mobning ondskab. Men tag ikke fejl, sladderen er en absolut forudsætning for at mobning kan finde sted.

Mobning går i alt sin enkelthed ud på at udstøde et eller flere mennesker af fællesskabet ved hjælp af psykisk nedbrydning og karaktermord.

Det kan være i bridge klubben, hvor et medlem mobbes ud og må finde sig et andet sted at spille kort. Det kan også på arbejdspladsen, hvor mennesket, der udstødes, mister hele sit økonomiske fundament, så ægtefælle og uskyldige børn må gå fra hus og hjem. Ja, mobning og udstødelse kan sågar finde sted i fællesskaber og patientforeninger, som udgør selve fundamentet i den udstødtes eksistens.

Det er som at nægte dødssyge kræftpatienter livsvigtig kemobehandling og reelt dømme dem til døden.


Konflikterne er der

Når nu konflikterne er der, og vi ikke tager dem direkte, har det altså nogle alvorlige bivirkninger.

Uanset om vi ikke tager dem, fordi vi er konfliktsky, eller fordi vi benytter os af halvfjerdser pædagogik er resultatet det samme – mennesker bliver rutinemæssigt udstødt af fællesskabet.

Neutralitet

Tilbage til det med at blande sig uden om. Kan man det?

Lad os se lidt tilbage i historien. Helt tilbage i anden verdenskrig holdt de danske nazister nogle fantastiske og meget populære ungdomsfester. Der var i sagens natur ikke adgang for jøder, men da festerne som omtalt var gode, deltog unge danskere i massevis. Hvis nogen spurgte, hvorfor de deltog i en fest, hvortil en bestemt gruppe af befolkningen var forment adgang, svarede de sikkert “at det ville de ikke blande sig i.”

Men støttede de netop ikke udstødelsen og forfølgelsen af jøderne, ved at forholde sig passive til spørgsmålet?

Det er med velberådet hu, at vi vælger en så gammel historie, for de fleste af os har nemt ved at (be)dømme mennesker og emner, der ligger så langt tilbage, at vi ikke risikere at skulle stå personligt ansvarlige.

Det var vist Mother Teresa, der sagde, at problemerne her i verden ikke skyldes det, de onde gør, men det, de gode undlader at gøre.

Så spørgsmålet om, hvorvidt det kan lade sig gøre at være neutral, må besvares med et klart, Nej det kan man ikke!

Hvis man ikke tager stilling, støtter man den stærkeste!

Hvis to drenge slås i skolegården, og man ikke vil blande sig, acceptere man, at den svageste får bank!

Leave a reply