Mænd er lukkede, mænd vil ikke tale om problemerne, mænd skal lære at snakke om sygdom – gu skal de ej!
Forestil dig at mænd tillod sig at snakke om kvinder på en så stereotyp måde, der ville rejse sig et ramaskrig af protester.
Vi mænd og vores drenge skal nok selv definere vores køn -tak.
Hvis vi vil snakke, så snakker vi, hvis vi vil tie, så tier vi.
Jeg blev fyret for ½ års tid siden efter 24 år på den samme arbejdsplads, en situation, der lige skal fordøjes.
Så jeg gik i “tænkeboks,” og blev lidt indadvendt og tavs et par dage. Så kom der en periode, hvor jeg svingede mellem at være indadvendt /negativ og udadvendt/ positiv. Fulgt af en verbal brainstorm, hvor jeg begyndte at agere og overøse Tina med mere eller mindre fantastiske ideer til, hvordan jeg erhvervsmæssigt kunne komme videre.
Jeg var utvivlsomt dødirriterende, men Tina har gudskelov vænnet sig til det og respekterer mig nok til, at hun lod mig gå igennem alle tre faser uden forsøg på at ændre min sindstilstand.
Problemet er altså ikke, at mænd ikke vil tale om problemerne, problemet er, at kvinderne ikke synes, vi gør det hurtigt nok. Vi opfylder altså ikke deres behov, og det er et problem for dem – ikke for os!
Hvis du som kvinde har det svært med, at din mand lukker sig inde bag computeren eller farer rundt og ordner have, så tag hånd om det og lad være med at prøve at lave din mand om til noget, han ikke er.
Spydigheder, slet skjulte hentydninger eller overihærdige forsøg på at munter ham op eller få ham til at snakke, gør kun situationen værre.
Hvis du vil hjælpe ham, så lad ham være! Han bearbejder tingene på sin måde, og hvis den ikke passer til din måde at gøre det på, så find en anden at snakke med. Han skal nok komme på banen, når han er parat til det, og jo mere du blander dig uden om, desto hurtigere bliver han rede.
god start
Jeg synes, at debatten om “lukkede mænd” og hvordan kvinder håndterer mænd, som ikke vil tale lige så meget som kvinder – om fx følelser, dagens oplevelser, parforholdets udvikling, børneopdagelse, sig selv og personlig udvikling – den debat er spændende.
Jeg kender til en del mænd, som repræsenterer “den lukkede mand”, ham, der hellere roder med bilen eller computeren end taler om, hvordan han har det eller om fx børneopdagelse.
Jeg kender også til mænd, som er meget åbne og gerne taler om fx personlig udvikling og kan være refleksive.
Jeg er den type kvinde, der gerne taler om ovenstående emner. Og jeg synes, det er utroligt svært at finde ud af, hvordan man får en delvist lukket mand til at snakke (og vil han overhovedet). Så hermed en opfordring til jer: Hvis kvinden faktisk gerne vil tale om noget, hvordan får hun så manden med på idéen. – Skal der øl/rødvin på bordet, – skal det aftales, – skal hun tale pænt til ham og rose ham hele søndag formiddag, eller?!
Kære Elisabeth
Tusinde tak for dit gode indlæg og spørgsmål.
Lad for guds skyld være med at manipulere dig frem til en samtale ved hjælp af ros eller rødvin eller sex for den sags skyld. Manipulation er gift for mellemmenneskelige forhold og da i særdeleshed for et parforhold!
Det er vigtigt at skille tingene lidt ad.
Hvis han er den tavse type, og du med spørgsmålet mener, at du gerne vil have ham til at snakke om sin dag, om sig selv og sin personlige udvikling, må du nok se i øjnene, at det er dig, der ønsker verden var anderledes, og så må du forholde dig til det, og lade ham få fred til at være den, han nu engang er.
Hvis du derimod finder det påkrævet, at I får en snak om børneopdragelse, så har han en forpligtigelse til at deltage aktivt i den samtale, og så synes vi, du skal sige til ham, at I skal en snak om det, og foreslå ham en tid, og hvis han afviser den, så bed ham om et konkret alternativt tidspunkt, hvor snakken kan finde sted.
Er emnet parforholdet, så giv udtryk for det, der trykker dig, og lad ham så være i fred en tid. Når der er gået et par dage eller en uges tid, så bring emnet på bane igen. Lad ham være i fred et stykke tid, og bring det så på bane igen. Hvis han stadig ikke gennem handling eller ord reagerer i forhold til det du har givet udtryk for, så må du jo overveje, om det er noget, du kan og vil affinde dig med.
Håber du kan bruges svaret. Du er meget velkommen til at spørge igen eller kommentere yderligere.
Kærlig hilsen
Tina og Bent
Hej
Jeg har fundet ud af at hvis jeg skal have en snak med min mand, så skal jeg bede om et tidspunkt hvor det passer ham, og så er det enorm vigtig at jeg husker at sætte en tidsramme på, da det er enorm svær for ham at tænke på en snak der varer flere timer. Det er ham der har bedt om at det er sådan. 😉 jeg synes jo egentlig også det er rart at kende tidsrammen.
Kh Tina
Hej Lone
Tak for de pæne ord.
Ja det er rigtigt, hvis vi bliver urolige, er det tit fordi vi spiller os selv ind på banen.
Egentlig er det jo rimeligt selvcentreret at gå ud fra at andres humør har noget med en selv at gøre. 🙂
Men det der med “bare” at lade ham gå ind i sin hule, synes du altid, det er så nemt?
For os har det været vigtigt, hver især at finde ud af, hvorfor det er svært for den ene med sindsro at acceptere, at den anden trækker sig lidt ind i sig selv.
Kærlig hilsen
Tina og Bent
Nej præcis det er jo det der kan give unødvendige bekymringer og hvor jeg nu øver mig i at give en klar udmelding, “hvad jeg føler”, hvor jeg så tror på at det kan give, gensidig klar udmelding, for når man bliver bevidst om hvad der lurer, kan man jo handle på det, ved at mærke efter i sig selv og blive bevidst.
Hej Tina og Bent
Hvor er det godt, en super ide’
Jeg kan sagtens sætte mig ind i det “nu er han lidt stille” (indadvendt)
hvor jeg har fået den oplevelse, er det mon mig der har sagt / gjort et eller andet. Og det er så rigtigt, at man bare skal lade ham gå ind i sin hule.
Jeg sidder og får denne her aha oplevelse, hvor jeg kan fjerne endnu en bekymringen – FEDT
Tak Tina og Bent
Hej Claus
Tak for din kommentar og spørgsmål.
Når du ikke kun lukker i men også skælder og smælder, så er mit gæt, at din kone bliver usikker på, om din opførsel har noget med hende at gøre.
Så det er en lidt anden problemstilling, i mit eksempel vil de fleste forsøge at mildne andres smerte, fordi de ikke selv kan holde den ud.
I dit tilfælde føler hun sig tillige ramt og bliver usikker på sin egen rolle i det, der foregår, og så går hun nok i forsvar, og det bedste forsvar er – som du ved fra dig selv – et angreb.
Når du er i den fase, hvor du ikke kan håndtere at dele det, der bekymrer dig, vil jeg foreslå, at du fortæller hende stille og roligt, at du ved, du er indvendt, og at det ikke har noget med hende at gøre, så har hun en bekymring mindre.
Det giver dig selvfølgelig ikke carte blanche til at opføre dig ubehøvlet, men lur mig om ikke din kone bliver en smule mere overbærende, så du hurtigere kommer ud af hulen.
Håber du kan bruge svaret ellers er du meget velkommen til at skrive igen.
Kærlig hilsen
Bent
PS: “Bare” slår folk ihjel, måske det var et emne til et fremtidigt blogindlæg.
Hej Tina og Bent.
Først vil jeg lige sige mange tak for jeres blog. Fed idé.
Personligt har jeg det præcist som dig Bent. Men har dog en lille side gevinst også.
Jeg bliver lukket og indadvendt, men negativ udadtil på alle mulige andre ting end dem der egentligt trykker mig.
Måske skubber jeg selve problemet væk på den måde, men fakta er.
at Jeg / Vi aldrig får talt om det egentlige problem, men mere skændtes om de reaktioner jeg kommer med, og som konen selvfølgelig også reagere negativt på.
Problemet er vel indlysende at jeg lukker af, lad være med det!!!
Ja. hvis det “bare” var sådan havde jeg da gjort det for lang tid siden, men klappen går ned pr. automatik.
Har du/i nogle gode råd i den retning.
Knus Claus.
Tak Jan, glæder mig du kunne bruge det. 🙂
Gud hvor kan jeg godt gendkende det. Hvis jeg lukker mig inde og ikke kommunikerer, må det jo være noget galt og så bliver jeg overfuset med diverse spørgsmål og løsninger jeg ikke har bedt om at høre på, diverse problemer som ikke eksisterer og som jeg allerhelst vil være fri for. Det ender så med at den anden part bliver sur og jeg har endnu mere at spekulere over. Når det sker ønsker jeg at jeg havde en jordhule et eller andet sted, hvor jeg kunne trække mig tilbage og løse mine problemer på min måde.
Godt indlæg Bent, det var en fornøjelse at læse 🙂 Knus Jan