Begge vores drenge har haft utroligt svært ved at deltage aktivt i skolen for slet ikke at tale om lave lektier.
Det har været et emne ved stort set samtlige skole/hjemsamtaler, og særlig en gang fremgik det tydeligt gennem mimik og kropssprog, at den frustrerede lærer syntes, det var for dårligt. På et tidspunkt brød Bent ind og sagde: ”Det er jo ikke mere moralsk forkert at være doven end dum.” Læren blev noget mundlam.
Er problemet ikke netop, at vi, her symboliseret ved læreren, værdilader varierende forcer og svagheder forskelligt? Hvem har besluttet, at det er okay at have svært ved matematik, men moralsk forkasteligt ikke at kunne koncentrere sig i timerne?
Mantraet, ”drenge er senere modne end piger, og derfor kan de ikke koncentrere sig,” har været messet så tit, at det i dag nærmest pr. automatik betragtes som sandhed. Sludder. Drenge kan koncentrere sig i timevis, og hvis du tvivler på sandheden i det, så prøv at sætte dem foran en Playstation 3 eller lignende. Spillene kræver konstant opmærksomhed og koncentration – og de kan spille i ubrudt dyb koncentration i timevis.
Problemet er ikke at drenge ikke kan koncentrere sig. Problemet er, at på trods af den viden, vi i dag har om den menneskelige hjernes udvikling, er skolen næsten enstrenget bygget op på de stille pigers præmisser.
For det her er ikke kun et problem for drenge, det er et problem for alle, der ikke falder ind under den kategori, og som ikke kan opnå anerkendelse gennem artighed og pligtopfyldning.
Hvordan har vi voksne det, når vi sidder i timevis og lytter til teori? Kan vi koncentrere os? Nej!
Alle ved det og langt de fleste undervisere holder sig til maximalt 45 minutters tale og der er sjældent mere end 15 minutter mellem hvert afbræk bestående af en vits, en kvik bemærkning eller en anekdote.
Alligevel overvældes vi også af sløvhed og koncentrationsbesvær. De fleste af os har imidlertid lært at gebærde os og sidder bare stille og kvæler en gaben.
Ungerne har det på præcis sammen måde, nogle reagerer udad og har krudt i røven og begynder at skyde med elastikker, snakke indbyrdes eller noget tredje, mens andre begynder at dagdrømme, sende sms eller iagttage loftsmalingen. Det er helt normalt, og der er ikke behov for hverken dampdiagnoser eller andet til at forklare den adfærd, den er ganske enkelt et udslag af at undervisningen er kedelig.
– Når så ungerne endelig slipper ud efter 5 – 7 timers intens kedsomhed forventer skolen, og de ansvarlige for undervisningsbekendtgørelserne, Gud hjælpe os, at de med begejstring kaster sig over lektierne, så de kan møde velforberedte til næste dag i kedsomlighedsskærsilden!
Jeg ville være betænkelig, hvis mine børn havde opført sig efter forskrifterne, det ville jo være sygeligt selvpineri. Det eneste, lektierne gør, er at de lærer ungerne at lyve og smyge sig uden om.
Og i sidste ende er det hele udtryk for, at de, der tilrettelægger den ”rummelige” folkeskole, spiller bullshit bingo, men reelt tilrettelægger det hele, så det kun passer til en mindre del af børnene, og at Danmark ikke vil ofre de nødvendig økonomiske midler til at gennemføre hele undervisningen, men overlader en stor del til selvlæring, hvor kun de ”tilpassede” med boglige forældre eller de usædvanligt godt begavede har en fair chance.
Jeg synes du skulle læse en eller flere bøger af Mel Levine. Jeg tror du vil kunne få nogle svar på dine frustrationer. En kort vej til ovenstående er http://www.vfhj.dk/admin/write/files/1211.pdf. Lad dig ikke forstyrre af at det handler om skadede børn. Mel Levines bøger handler om raske børn og materialer er blevet brugt i ovenstående. Han siger at der IKKE findes dovne og dumme børn, men børn der har brug for en særlig undervisning. God læsning
Hej Henrik
Tak for dit input.
Dit link virker desværre ikke 🙁
Jeg var lige inde at læse lidt om Mel Levine på Videnscenter for Hjerneskade, og det virker interessant. Det kunne være jeg skulle låne en af Mels bøger.
Min pointe er imidlertid at ingen er dårlige til alt, men at skolen er enstrenget, at der moraliseres forskelligt over for de forskellige vanskeligheder og at de simplethen ikke afsættes de nødvendige penge til at sikre en ordentlig undervisning for vores børn.
Det er ikke fair overfor børnenes evner og, hvad værre er, det knækker deres selvværd.
Vil ikke
Så tror jeg du vil blive glad for at læse Mel Levine. Det passer som fod i hose til dine holdninger. God fornøjelse med læsningen, for det er det.