tinaogbent.dk

En blog om livets små og store genvordigheder

Mærkevarer slår os ihjel

For snart et ½ år siden skrev vi et indlæg, om de mafia lignende metoder fabrikanter og told og skat benytter for at forhindre danske forbrugere i at importere deres fuldstændig lovlige indkøb af kopivarer. Det ser ud til, at det indlæg er ved at få sjove konsekvenser.

Information om kopivarer stoppes

Det er åbenbart ikke kun i tolden, der bruges ufine metoder for at beskytte salget. Som en anden gangsterbande forsøger nogen tilsyneladende at slå denne blog ihjel.

For et par uger siden blev nogen, måske importører og distributører af kopivarer, tilsyneladende opmærksomme på vores lille hyggelige blog og ikke mindst vores information om, at det altså er fuldstændig lovligt at importere kopivarer i Danmark. Siden er vores Bounce Rate steget fra under 1% til over 75% – og hvad betyder så det?

Mærkevarer slår os ihjel

Når du leder efter information på internettet, søger du sikkert i Google. Google viser dig så de resultater, som de tror er mest relevant for dig – og du klikker næsten altid på et link på første side – Ikke?

Til at afgøre kvaliteten af de forskellige sider, ser Google blandt andet på, hvor længe folk bliver på en side, og hvor mange sider de læser.

Det er meget logisk, for hvis der er mange, som læser flere sider, må det jo være et relevant link på en søgning. Hvis folk derimod hopper videre med det samme, må indholdet af en side ikke være relevant, og så flytter Google linket længere om bag i, så det måske først optræder på side 2 eller 3 eller 50, og så får siden selvfølgelig ikke ret mange læsere.

Det er grunden til, at Google er blevet så populær, for det virker.  – Men det kan imidlertid manipuleres!

Afvisningsprocent fra d. 1. - 15. juli 2010
Afvisningsprocent fra d. 1. - 15. juli 2010
Afvisningsprocent fra d. 16. - 30. juli 2010
Afvisningsprocent fra d. 16. - 30. juli 2010

Selvbestaltet censur

Noget tyder altså på, at det ikke kun er i uskøn forening med told og skat, at man forsøget at håndhæve en lov, der ikke findes. Også på internettet bruges metoder, som ellers kun er kendt fra dårlige amerikanske b-film, til at stoppe fuldstændig legal og lødig information om fakta i den danske lovgivning.

Det må efterhånden være svært for mærkevareproducenter og importører at forsvare sig selv og deres rettigheder, når de eller deres tilhængere benytter sig af metoder som er en Godfather værdig for at tjene penge, og skider på fundamentale hårdt erhvervede rettigheder som f.eks. ytringsfrihed og lige ret og adgang til domstolene.

Hvad du kan gøre

  • Hvis du vil bekæmpe multinationale selskabers – som har budgetter mange gange højere end Danmarks national produkt – eller deres håndlangeres forsøg på at kvæle lødig information fra en lille familie blog.
  • Hvis du gerne vil kæmpe for ytringsfriheden.
  • Hvis du også synes internettet er en fed opfindelse, hvor alle på demokratisk vis kan komme til orde.

Link til os fra din blog, spred budskabet på Twitter og Facebook – og lad os i fællesskab vise, at de ægte ejere af internettet er os – de ganske almindelige mennesker i ind-og udland!

Hjælp uanset standpunkt

Det er helt okay, hvis du ikke deler vores holdninger om dette og hint. Det er jo hele ideen med demokrati og ytringsfrihed – og vi vil elske at debattere med dig.

Det er ikke det, det her handler om. – Det handler om vores allesammens grundlæggende ret til at udtrykke os, uden at blive udsat for repressalier og magtmisbrug.

 

3 thoughts on “Mærkevarer slår os ihjel

  1. Pingback: www.anyhed.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *