Hvad sker der, når den eller begge parter glemmer at bidrage til fællesområdet?
Sidste gang så vi på, hvad der sker, når en part i et parforhold prøver at trække værdi ud af fællesområdet. Denne gang er det omvendt forhold temaet.
Parforholdet
Hvis en part i et parforhold ikke bidrager til fællesområdet, men som en parasit snylter på fællesskabet, kommer der ubalance i tingene. Faktisk er der ikke tale om et parforhold, men et udbytte forhold.
Det vil selvfølgelig præge forholdet negativt, men på lidt længere sigt skader det faktisk begge parter temmelig alvorligt.
Nærhed og intimitet for yderen
Den, der påtager sig ansvaret for fællesområdet, tager så meget af det fælles ansvar på sig, at den selvstændige identitet langsomt forsvinder til fordel for en identitet, der bygger på fællesområdet.
Så når de endelig af en eller anden grund bryder ud af forholdet, skal de lære, hvordan man genopfinder og opbygger en selvstændig identitet.
Hvis de ikke gør det, vil de meget ofte finde en ny snylter som “partner”.
Nærhed og intimitet for nyderen
Den part, der ikke har bidraget til fællesområdet, har derimod ingen oplevelse af fælles identitet. Så de skal lære at indgå i relationer med andre mennesker og at tage ansvar for fællesområdet.
Hvis de ikke gør det, vil de ofte finde en ny partner, som er etableret i offerrollen. Følgen af det, er ensomhedsfølelse og en følelse af, at de ikke rigtig passer ind eller hører til nogen steder.
Yderens adfærd og motiver
Det her er typiske problemstillinger i familier med alkoholproblemer, men problemstillingerne er generelle og er ikke forbeholdt familier med afhængighed.
Nyderen (alkoholikeren) bidrager mindre og mindre til fællesområdet, så yderen (den pårørende) tager mere og mere over og mister i sidste ende sin selvstændige eksistensberettigelse.
Yderen er ikke længere i stand til at give slip og bidrage til fællesområdet for fællesskabet egen skyld.
Tilsyneladende bidrager yderne til fællesområdet. De snakker også meget om nærhed og intimitet, men da hele deres eksistensberettigelse ligger i at sidde på fællesområdet, er der reelt tale om en overlevelsesstrategi, der går amok i ekstremt behov for kontrol.
Det er nok derfor, man ser, at pårørende i selvhjælpsgrupper ofte er i indædt konflikt med hinanden.
Ingen af dem er i stand til at have en selvstændig identitet. Derfor slås de i bogstaveligste forstand for deres liv, når de kæmper om kontrollen over fællesområdet.
Det omvendte sker for nyderen
Nyderne har et ønske om at høre til i et fællesskab, men formår ikke at bidrage til den fælles velfærd og dermed være en del af et fællesskab. De forsøger at trække mest muligt ud af en gruppe, og vil derfor enten dominere eller gemme sig i en den.
Mange nydere ender i en subkultur, hvor de om ikke andet kan være fælles om deres modstand mod det gængse fællesskab, som de ikke formår at blive en del af.
Det kan f.eks. være selvhjælpsgrupper, hvor man sammen kan identificere sig som en særlig afart af menneskeheden – gerne en lidt mere værdifuld af slagsen forstås. 🙂
Skal det lykkes for nydere at bryde isolationen og blive i stand til at indgå i meningsfyldte relationer, er det en absolut nødvendighed, at de dels lærer at sætte den fælles velfærd først, dels lærer at tage ansvar for andres velbefindende og fællesskabet.
Det er bl.a. en af grundene til, at ethvert fællesskab bestående af afhængige bør klare sig selv økonomisk – alkoholikerne skal slippe sutten og lære at tage ansvar for fællesskabet og dets prioriteringer såvel som for konsekvenserne af egne handlinger.
Nærhed og intimitet
Intime relationer kan kun hvile på gensidig tillid, åbenhed og indføling. Alle andre metoder er dømt til at mislykkes, og den eneste måde – man kan opnå tillid, åbenhed og indføling på – er ved at sætte den fælles velfærd først!
Derfor, hvis du har problemer med nærhed og intimitet, så smid de gamle strategier overbord, og begynd at lære de nye 🙂
meget interessant, tak