Det er rystende, men i 2010 mener nogle mennesker, her i blandt arbejdsgivere, at folk er langtidsledige, fordi de ikke gider lave noget.
Stigende arbejdsløshed
Den samlede ledighed er stigende, den aktuelle arbejdsløshed er nu oppe på 6%. Det er inkl. alle de mennesker, som er i en eller anden form for aktivering,
Det vil sige at ca. 164.000 mennesker nu er uden arbejde. En stor del af dem er gudskelov kun ledige i en kort periode, men meget naturligt er der desværre også en del mennesker, der er kommer i klemme og har svært ved at finde et nyt job.
Job gennem netværk
Omkring 80 % af alle job besættes gennem netværk. Det vil sige, at langt de fleste får job gennem tidligere kolleger, samarbejdspartnere, venner, fodboldkammerater eller lignende.
Derfor kan det i sagens natur være svært at finde en åbning ind på arbejdsmarkedet, hvis man af en eller anden grund ikke har et netværk, der kan hjælpe med at promovere en.
Der kan være mange fuldstændig legitime årsager til, at det netværk ikke findes. Man kan måske have været ansat mange år samme sted, og derfor have et begrænset netværk i forhold til andre virksomheder. Man kan være flyttet til en ny landsdel for ganske kort tid siden, så ens netværk stadig er begrænset. Ens tidligere branche kan være døende, så man skal skabe et nyt netværk inden for et andet erhvervsområde. Og så videre og så videre.
Hvis man så får opbygget netværket, men ikke kan få job, fordi man har været ledig i en periode, og derfor kasseres som doven, er der godt nok tale om at føje spot til skade!
Job med løntilskud
En af de muligheder, langtidsledige har for at komme ind på arbejdsmarkedet igen og vise sit værd, er job med løntilskud.
For at komme i job med løntilskud hos en privat arbejdsgiver skal en ledig, der er medlem af en a-kasse, have været ledig i sammenlagt seks måneder, mens en ledig på kontanthjælp skal have seks sammenhængende måneders ledighed.
Det er selvfølgelig dels fordi arbejdsgivere ikke skal have (for gode) muligheder for at misbruge ordningen, dels for at det skal være en hjælp til netop den gruppe af ledige, der kan have svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet igen.
Når man kommer i job med løntilskud i det private, skal man have normal løn, men arbejdsgiveren får et tilskud på omkring kr. 60,- i timen. Normalt løber ansættelsen over et ½ år, så arbejdsgiveren sparer altså godt og vel kr. 50.000,-.
Job med løn tilskud er en god ordning, men desværre tæller ansættelsen ikke som job i dagpenge systemet. Så ansættelsestiden tæller med som arbejdsløshed i den samlede periode, man kan modtage dagpenge, og den er jo lige ved at blive sat ned. Samtidig skal den “ledige” stadig søge et bestemt antal job om ugen, samt møde op til møder hos Jobcenter og a-kasse.
Virksomhedspraktik
En anden mulighed for at vise sit værd er, at tilbyde sig i en virksomhedspraktik. En virksomhedspraktik kan man deltage i, så snart man modtager dagpenge eller kontanthjælp. Der er altså ikke noget krav om forudgående ledighed.
Virksomhedspraktik forløber over 4 uger, og man får en ydelse, der svarer til den, man ville have fået som arbejdsløs. Så det kan faktisk godt koste lidt at komme i virksomhedspraktik, når man regner med udgifter til transport og lignende.
Men igen er det faktisk en god mulighed for at komme ind og vise sit værd og opbygge et netværk.
Arbejdsløshed
Lad os slå én ting fast, at være arbejdsløs er det dårligst betalte og hårdest job, der findes!
Med de krav der stilles til arbejdsløse i dag, er det utroligt, at noget menneske kan tro, at ledige ikke gider lave noget. Jeg kender arbejdsløse, der er gået ned på grund af stress!
Det er desværre nok sådan, at folks billede af, hvordan det danske velfærdssystem virker, stemmer meget dårligt overens med virkeligheden. Mange får i hvert fald en brat opvågning, hvis de eller deres nærmeste familie rammes af ledighed eller sygdom.
Generationskløft
Måske skal en del af forklaringen søges i alder. Mennesker under 30 – 35 år har aldrig prøvet arbejdsløshed på deres egen krop, men en del af dem besidder ikke desto mindre en tyrker tro på egen viden og verdens erfaring. Så på den baggrund antager de, at når de har kunnet vælge og vrage, så har alle andre nok også. Sådan har det vel altid været med ungdommen, så ikke noget nyt under solen der 🙂
Generationerne fra de 40 år og op har en erfaring med ledighed og almindelig menneskelig ulykke, der forhåbentlig giver dem et noget mere nuanceret syn på tingene.
Inden de ældre generationer forfalder helt til selvforherligelse, synes vi nu nok, at en del af dem lider af samme hovmod som ungdommen, når det gælder f.eks. indvandrer og andre områder af livet, hvor deres erfaring er lige så lille som de yngres omkring arbejdsløshed.
Giv de ledige en chance
Der går rigtig rigtig mange arbejdsomme og højt kvalificerede mennesker rundt uden job. Mange af dem har bidraget til samfundet i årtier. De har betalt tidligere generationers uansvarlige gældsætning af landet og samtidig betalt for den unge generations vuggestuer, børnehaver, skolegang, uddannelser og nu også for deres børnebørns fødselsstuer og jordmødre og fødselslæger.
Så det sidste, de fortjener, er ringe agt!
Hej! Jeg er ved at skrive opgave om netværk og arbejdsløshed, og er derfor meget interesseret i at høre, hvorfra I ved at det er 80% der får job gennem netværk? har I en hjemmeside, undersøgelse el.lign. I kan henvise til?? Mvh. Gry Sørensen
Hej Gry
Tak for dit spørgsmål.
Hver fjerde dansker eller op mod 800.000 danskere skifter hvert år job, viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Hvilket bl.a. kan ses på: http://borsen.dk/nyheder/karriere/artikel/1/16917… der er fra 31-10-2009
1. kvartal 2008 var der ca. 95650 jobannoncer Hvilket bl.a. kan ses på: http://www.jobindex.dk/cms/dansk/jobbarometer2011…
Så hvis det skal ligges til grund, er andelen, der får job via netværk, faktisk endnu højere end hver fjerde.
Håber det kan hjælpe dig videre. Ellers er du meget velkommen til at skrive igen 🙂
Hej Bent
Tak for indlægget, der kan ikke skrives nok om dette. Jeg er meget træt af folk der tror at det at finde et arbejde er som at knipse med fingrene.
I mandags var jeg til rådighedsmøde i a-kassen, hvor der blev snakket om at dagpenge perioden netop pr. 1. juli er nedsat til 2 år. Her var der en dame der sagde, at hendes mand og hende ganske alvorligt havde diskuteret at hvis hun faldt for de 2 år og ikke havde fået arbejde så, så de sig nødsaget til at blive skilt, da de ellers ikke kunne få det til at løbe rundt.
Hun ville nemlig ikke kunne få kontanthjælp, da de med hans indtægt ikke var berettiget til kontanthjælp. Et par andre af de ca. 30 mennesker mumlede at de også løst havde diskuteret scenariet.
Manden fra a-kassen, sagde at dette med de 2 år ville gøre at ledigheden ville blive mere usynlig, da mange fra match gruppe A efter 2 år ville ende i match gruppe B, hvor de ikke ville være berettiget til dagpenge mere, og altså ville være usynlig i statistikken.
Og angående løntilskud, så siger min “anden aktør” at de bevidst fravælger kommunal aktivering nu, grundet de 2 år. Det gør de da de anser det for spild af den lediges tid, samt at kommunerne er i spareiver og ingen bliver ansat. Der er relevans i det i det private, og der har jobcentret oplyst mig om at tilskuddet er på 67,27 kr.
Angående de reelle ledighedstal, så skulle de være et pænt stykke over de 200.000 personer ifølge LO, hvis man regner dem med der ikke er berettiget til dagpenge.
Hej Jan Tak for kommentaren.
Du har ret i at mennesker, der ikke kan modtage dagpenge eller kontanthjælp er skyggetal.
En anden bagside af de unge holdning er desværre, at mange ikke er med i en a-kasse – og de får en brat opvågning, når de opdager, hvor fattig man skal være for at få kontanthjælp.