Noget af det vigtigste i livet er familie og venner. Værdien af en harmonisk familie og et godt venskab kan næsten ikke overvurderes. Vi har tidligere været inde på, at en absolut forudsætning for ægte relationer er, at man sætter den fælles velfærd først. Denne gang vil vi se på, et af de elementer, der gør det muligt.
Familie og venner lytter til hinanden
For at familier og venskaber skal beholde sin sammenhængskraft er det helt afgørende, at familiemedlemmerne og vennerne lytter til og tager hensyn til hinandens individuelle ønsker og behov.
At sætte den fælles velfærd først betyder jo hverken, at man skal opgive sin identitet, sit individuelle livssyn eller egne ønsker og behov. Hvis det var en forudsætning, ville der ikke findes venskaber eller familier.
Kunsten er at få selvstændige mennesker til frivilligt at sætte egne ønsker og behov i baggrunden, og i stedet bakke op om det fælles bedste.
Familie og venner tager hinanden alvorligt
At tage hinanden alvorligt betyder, at man lytter til hinanden og tillægger alles ønsker lige stor værdi.
Hvad betyder det? Lad os tage et eksempel. En familie fra Jylland tager til København på sommerferie.
Den ene søn vil gerne på Bakken, mens resten af familien gerne vil i Tivoli. Der er hverken tid eller penge til begge dele, så et kompromis er påkrævet.
Hvis familien skal beholde sin sammenhængskraft, og alle skal sætte den fælles velfærd først, kan det ikke nytte noget, at flertallet skider på sønnens ønske, men det kan heller ikke nytte at sønnen bliver hysterisk og stamper i gulvet for at få sin vilje.
Måden at undgå det på er, at tage hinandens ønsker og behov alvorligt.
Familie og venner udøver ikke flertals diktatur
Alt for ofte ser man desværre, at et flertal udnytter sin magtposition og ignorer et mindretal. Et familiemedlems ønsker fejes let og elegant af bordet alene på baggrund af, at de andre ønsker noget andet.
Hvis familien i eksemplet med Bakken og Tivoli gjorde det, ville den øvrige familie i virkeligheden sige til sønnen, at hans ønske er mindre værdifuldt end de andres og at hans ønsker og behov er uden betydning for fællesskabet.
Med andre ord er det en betingelse for medlemskab af familien, at sønnen opgiver sin identitet og sine individuelle ønsker og behov!
Set i det lys, er det jo ikke så underligt, hvis sønnen reagerer ved at blive hysterisk og stamper i gulvet for at få sin vilje. – Faktisk ville stille accept være foruroligende.
Familie og venner tvinger ikke noget igennem
Det omvendte gør sig selvfølgelig også gældende. Hvis sønnen i eksemplet ignorerer de andre familiemedlemmers ønske, og forsøger at tvinge eller manipulere sig frem til at få sit eget ønske igennem, er det ham, der ødelægger sammenhængskraften ved ikke at sætte den fælles velfærd først.
Flere vinkler på samme emne senere.
Til da nyd livet og hinanden. 🙂