Den danske folkesjæl – Janteloven i praksis

Den svenske socialpsykolog Lasse Dencik er i Politiken ude med riven efter danskerne og vores selvforståelse:

»Ja, i den danske retorik har man en stærk forestilling om ’folkesjælen’, ’stammefællesskabet’ og ’hyggen’. I Danmark er der en udbredt forestilling om, at det danske folk er identisk med etniske danskere, og at andre ikke har adgang til stammefællesskabet. I Danmark ekskluderes de, der ikke er en del af det ’danske folk’, på en ubehagelig måde. Det forstærkes af, at man i Danmark ofte er skamløst selvfed og selvrosende og ynder at omtale sig selv som verdensmester i det hele«.

Danmark er et intolerant land

Skift “etniske danskere” og “danske folk” ud med mennesker, der skiller sig mere end 3½ % ud fra normen.

For sandheden er jo, at i Danmark bliver mennesker, der skiller sig bare en anelse ud, effektivt og umenneskeligt udstødt af samfundet – og det uanset om de skiller sig ud i positiv eller negativ retning.

Janteloven

Det er absolut ingen tilfældighed, at Janteloven blev opfundet i Danmark. Janteloven er nok den mest præcise beskrivelse af rigtig mange danskeres uhyggelige menneskesyn.

Jantelovens 10 bud:

1.Du skal ikke tro, du er noget.
2.Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os.
3.Du skal ikke tro, at du er klogere end os.
4.Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.
5.Du skal ikke tro, at du ved mere end os.
6.Du skal ikke tro, at du er mere end os.
7.Du skal ikke tro, at du dur til noget.
8.Du skal ikke le ad os.
9.Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig.
10.Du skal ikke tro, at du kan lære os noget.

Udlændinge, der kommer til Danmark, kan forledes til at tro, at Danskere er et tolerant og “hyggeligt” folkefærd. Der går dog sjældent længe inden, de opdager, at alt ikke er, som det syner på overfladen.

Indtil for ganske nylig var der næsten ingen forbud i Danmark. Tilsyneladende kunne alle sige og gøre, som det passede dem, under forudsætning af, at man ikke direkte skadede andre mennesker.

Problemet var og er, at den danske folkesjæl ser det der med at skade andre i et meget snævert lys.

Du må alt – bare du ikke skiller dig ud!

Jantes staffelov

En ofte overset del af Janteloven er Jantes straffelov:

11. Du tror måske ikke at jeg ved noget om dig?

Et citat fra bogen beskriver anvendelsen af straffeloven:

“Den ene sætning, der udgør Jantes straffelov, var altså meget indholdsrig. Den var en sigtelse for alt muligt, og det måtte den også blive, fordi absolut intet var tilladt. Den var også et udformet anklageskrift, med alle slags uspecificerede straffe stillet i udsigt. Ydermere var den, alt efter tonefaldet, anvendelig til pengeafpresning og forledelse til forbrydelser, og den kunne også være det bedste forsvarsmiddel.”

Det er i Jantes straffelov, man bedst genkender den danske folkesjæl.

Da alle er bange for at skille sig ud, er der ingen, der indgår i en reel dialog med nogen. Alle dukker sig i tilsyneladende tolerance. Tilsyneladende fordi “tolerancen” dækker over frygt og intolerance.

Den mindste afvigelse fra “normen” truer den danske selvforståelse, der ikke har et selvstændigt fundament, men bygger på en afsky og frygt for det ukendte. Og da den danske selvforståelse ikke har et selvstændigt udspring, ved man først, at man har afveget den, når straffen falder.

Og da der ikke er nogle klare regler at håndhæve, er der heller ikke andre paragrafer, at straffe efter, end Jantes 11.  bud.

En fjer bliver til fem høns

Og straffen udmøntes på god dansk vis. Igen er det ingen tilfældighed at historien om fjeren der bliver til fem høns er skrevet af en dansker.

H.C. Andersen skrev om “En fjer bliver til fem høns” i et af sine eventyr.

I historien taber en høne en fjer, da hun pudser sig. Så burde den ikke være længere – men historien fortælles videre og til sidst er det 5 høns, der har plukket sig ihjel for at imponere en hane.

Eventyret illustrerer hvordan en lille episode i Danmark hurtigt kan blive til en længere løgnehistorie.

Det er Jantes straffelov i praksis.

Vi skulle jo nødig ødelægge “hyggen,” så i vores indbyrdes “tolerance,” kunne vi ikke drømme om at konfrontere mennesker med det, vi synes, de gør forkert. Nej da. Vi accepterer andre og er i vores egen selvforståelse et meget tolerant folkefærd, så i stedet for at gå i dialog og tage konflikten, lader vi som om den ikke eksisterer.

Vi bryder os imidlertid slet ikke om, at nogen skiller sig ud, og vi har heller ikke den fjerneste lyst til at se kritisk på vores egen selvforståelse, så hvad skal vi gøre?

Jo, når nu vi er så “tolerante” og konfliktsky, som vi er, så tager vi Jantes straffelov i anvendelse. Vi bagtaler folk og begår karaktermord i det skjulte. Selvfølgelig i hyggelige omgivelser og kun til fællesskabets bedste forstås.

Rundt om de danske kaffeborde med en lille kage indenfor bekvem rækkevidde, går sladderen på bedste vis, og langsomt men sikkert udstødes mennesker af samfundet.

Velfærd og selvmord

De mennesker, der efter Jantes straffelov udstødes af samfundet, ender ganske ofte som forvirrede ulykkelige individer.

• De har begået en forseelse, de ikke ved hvad består i.
• De er blevet straffet for en forbrydelse, der ikke er nogen, der har anklaget dem for.
• Dommen er blevet eksekveret i det skjulte.
• Ingen ønsker at omgås dem.
• Alligevel hilser folk pænt på dem på gaden inden de hastigt går videre.
• Isolationen er en realitet.

For at opretholde den danske selvforståelse, har vi så opfundet “velfærdssamfundet”. Vi giver dem nogle almisser, så de kan overleve rent fysisk, men forventer til gengæld, at de passer sig selv, og ikke forstyrrer vores “hygge” ved at udstille deres smerte og fattigdom.

Ganske ofte ender offeret med at give op og begå selvmord. Og så er hyggen omkring de danske kaffeborde reddet i lang tid fremover!

Selvreflektion er ikke en del af den danske folkesjæl, så ingen spørger sig selv, om de kunne have gjort noget for at forhindre det. Nej snakken går om, hvor synd det er for de pårørende, og at selvmordsofferet var en sart sjæl, men “vi gjorde jo virkelig, hvad vi kunne.”

Hvis de pårørende spiller med på hykleriet og i et anstændigt tempo kommer sig over sorgen og på behørig vis bekræfter øvrighedens “gode hensigter” og utallige forsøg på at “hjælpe,” kan de måske være så heldige at blive indsluset i fællesskabet.

Skulle de på udansk vis nægte at deltage i hykleriet, eller tillade sig at sørge for længe, truer de selvfølgelig ikke, den danske selvforståelse. Nej, de er bare endnu et eksempel på at “utak er verdens løn” og inden længe eksekveres Jantes straffelov. Cirklen kan fortsætte udbrudt og den danske “hygge” er intakt.

Danmark har en af verdens højeste selvmordprocenter og grunden ses her – Vi slår hinanden ihjel!